Er du lige så vild med cremet pastaretter, som jeg er, så bliver du nødt til at prøve den lækre opskrift på pasta med laks, spinat og flødesovs.
Denne opskrift er super nem at tilpasse til, hvor mange personer man er. Det er personligt en af mine yndlings pastaretter at servere, når jeg har gæster, da den bare smager og virker lidt mere eksklusiv end de klassike pastaretter.
Jeg glæder mig til at høre, hvad i synes <3
Du skal bruge (4 personer):
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- Smør til stegning
- 400 gram frisk laks (i mindre fileter)
- 200 gram frisk spinat
- 2 spsk. citronsaft
- 1 tsk. revet muskatnød
- 400 gram frisk fettuccini (eller hjemmelavet pasta)
- 400 ml piskefløde (eller madlavningsfløde)
- Salt og peber
- 30 gram pinjekerner, frisk basilikum og revet parmesanost til pynt
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Rist pinjekerner på en tør og varm pande til de bliver let gyldne – stil disse til side til pynt
- Tilbered laksefileterne i ovnen i ca. 15 minutter
- Hak nu løg og hvidløg og steg dem bløde og glasklare i en gryde med smør
- Når laksen er færdigtilberedt, plukkes den i mindre stykker, og skindet smides ud
- Tilføj nu laksen til gryden med løg og hvidløg
- Tilsæt frisk spinat lidt ad gangen og steg spinaten til den falder sammen
- Tilsæt fløde og lad det langsomt koge op
- Smag til med citronsaft, muskatnød, salt og peber
- Kog fettuccini som anført på pakken og vend pastaen ned i lakse-flødesovsen
- Server din pasta med laks straks. Pynt med pinjekerner, frisk basilikum og revet parmesanost
Se også: